Italien

Italien - Mi amore !

Rom er ofte blevet kaldt "Evighedens stad" både af dets indbyggere, og blandt de rejsende. Det er klart at forstå - når man først har været der... Hvis man kan snakke om   kærlighed ved første blik, når det gælder byer, kommer  den italienske hovedstad klart med i den gruppe.

Den sover aldrig, er altid lugtende, duftende, larmende og syngende. Ganske i lighed med dens spanske fætter, omend  med  den store forskel  at dunsten af testeron og macho-mentaliteten hér så ganske udebliver.

Byen er som en landsby, hvor kaos altid har været - og sandsynligvis altid vil være, en naturlig del af dagen og natten. Arkæologiske udgravninger ligger side om side med det 21. århundredes metrobyggerier, alt imens gaderestauranter dér imellem kæmper om turisternes gunst.

Og maden fejler da heller ikke. Om man spiser på en lille afsides gaderestaurant langt fra alfarvej, hvor krofatter serverer, mens kromutter står i køkkenet. Eller det er én af de fashionable i centrum med storskrydende tjenere, og 4 stjernede kokke.


                               Rejs ud i landet

 Italien er meget mere end blot dets hovedstad. At komme rundt i Støvlelandet er faktisk overraskende let. Brug det italienske jernbanenet!  Det fungerer overraskende godt, og selvom alt andet i landet tilsyneladende er kaos, har jeg gjort mig den erfaring at to ting i hvertfald virker effektivt: Lufthavne og jernbanen! ...

Og  der er nok at se, Firenze og Napoli ligger i nem rejse-afstand fra Rom. Og fra Firenze er der kun kort vej til Pisa. Befinder man sig i Venedig, er det ligeledes nemt at komme til Milano og Firenze.

Kommer man til Napoli, skal man selvfølgelig også til Sorrento , som er ensbetydende med Pompeii.... Det er en heldagstur - for folk med godt bentøj! ...



 

          Politik og religion

Er to ting man som udlænding ikke skal forsøge at forstå sig på - det er uden for virkelighedens forstand!....

Det bedste råd vil være at ignorerer det. Dog er der en god lille regel når det gælder adgang til de forskellige kirker....

Temmeligt ofte vil man opdage at der sidder en nonne udenfor indgangen, der er den lokale kirkes måde at skaffe lidt ekstra skillinger på, til restaureringer m.m. - det skader ikke at droppe en 20-cent i skålen dér.... Og det pynter som oftest gevaldigt på deres humør.

I øvrigt en detalje: Det har i årenes løb ikke undgået min opmærksomhed at mange turister oplever hjernesvigt/blindhed når de tager billeder på ferien. Som udgangspunkt vil det næsten aldrig være tilladt at anvende blitz inde i kirkerummene.  (Men måske skiltene bare er for svære at forstå?)

            Eurostar

Selv om jeg er jyde og generelt synes alt hvad der koster penge - er for dyrt, er italienske tog en undtagelse....

De operer med tre forskellige systemer.


Regionaltog = De danske regionaltog, men behageligt billige.


Intercity = Igen ligesom de danske, men væsentligt billigere. Og de kører til tiden!


Eurostar = Det kan ikke forklares efter danske forhold....

Prislejet er svarende til en dansk intercity-billet. Men  de kører til tiden...

Og det sker med ca 250 km/t.....

Det kan bedst sammenlignes med et lydsvagt fly. Ingen rysten, vibrationer eller dårlig luft. Og med restaurant-vogn på de længere strækninger....

  Min bedste oplevelse


Jeg kan levende huske den august-aften jeg sad på en lille sidegade-restaurant i hjertet af Rom, vejret var lunt, vindstille og sommer-nattens stjerner var på vej op ad himmelstigen...

Gamle slidte borde og stole nok så nydeligt dækket med duge og blomster. Det aldrende værtspar med krofatter vimsende rundt om gæsterne, og kromutter skrålende ude fra køkkenet, når hun mente fatter flyttede sig for langsomt.

Maden var som englesang - tilsat rigelige mængder af friskrevet parmasan, og portionerne var enorme.


Rendyrket kærlighed :-)

      Fotoalbummet


     
Domkirken med Leonardo Da Vinci´s dåbskapel i Firenze.


 

Den Spanske trappe i Rom.

 

Floden Tiberen der snor sig tværs igennem Rom.


Forum i Rom


Flori-pladsen, handelsplads med f.eks blomster


Det indre af kirke nr. 117...


Romernes "badeanstalt"


Pompeii


Domkirken i Pisa, men det er nok tårnet de fleste tænker på


Ponte Vecchie i Firenze


Trevi-fontænen