Mennesket bag de mange

ord og tanker...

Sitet er på mange måder et forsøg på at skabe et spejlbillede af min overordnede livsfilosofi, hvilket dermed også betyder at den på ingen måde et et udtryk for mit "hele jeg", men blot fremviser brudstykker heraf.

Min holdning er den, at når man som menneske støder på modstand i livet kan man gå to veje. Enten tager man afsæt i de udfordringer man mødes af, og bruger det til at opbygge styrke. Alternativt kan man ende op med at trække sig mentalt ind i sig selv, og stå i en tilstand af mismod og bitterhed. Jeg er typen som for længst har valgt den førstnævnte løsning.

Det er mit stille håb at jeg på visse områder kan facilitere den besøgende til at opnå nogen grad af refleksion over tingenes tilstand.

I nutidens danske samfund oplever jeg alt for ofte mennesker som går rundt og tilkendegiver at de lever efter mantraet "anerkendelse & rummelighed". Noget jeg blankt erkender at have det svært med, idet det for mig at se ansporer til en tankegang om at der findes en "forkert & rigtig" - tankegang.

I min optik har ethvert menneske ret til at have subjektive meninger. Det vigtigste er at man respekterer det faktum at mennesker bare ér forskellige.

En antagelse jeg selv finder logisk, baseret på den virkelighed jeg selv møder overalt i verden. Vi bør efter min mening i langt højere grad lære at turde møde livet - på godt og ondt.

I kraft af mit meget forskelligtartede arbejdsliv, mine mange rejser samt mine vidtstrakte fritidsaktiviteter og det sociale liv jeg lever, har jeg bred berøringsflade med mange forkelligartede mennesker - hvilket er utroligt fedt.

Det giver fantastisk indsigt i måder hvorpå mennesker som måske nok på overflader synes vidtforskellige, inderst inde er ens som to dråber vand.

Nu skulle man måske tro at det så betyder at jeg omgiver mig med mennesker konstant, beklager - men jeg værdsætter faktisk "alene-tid" meget højt. Min holdning er at netop dét at lade batterierne op, rent mentalt kræver at man har ro omkring sig.

I de senere år er jeg så småt begyndt at dyrke konceptet "kaffemøder", hvilket principielt går ud på at man mødes med én, snakker i en times tid, og undervejs udveksler input, idéer, erfaringer og meninger om mangt & meget. I den forbindelse har jeg et par gange oplevet et par stykker give udtryk for at jeg forekommer at være en utrolig empatisk person - med visse lettere anarkistiske tendenser. Det bliver sagt af modparten med et smil på læben, så jeg vælger at tage det som et kompliment. Og i øvrigt har det på nogen vis bragt mig frem til følgende umiddelbare konklusion; En verden uden mennesker som tør træde ud af skyggen, skabt af den store brede masse, ville hurtigt blive en verden mentalt klædt i grålige og brunlige farver - en trist sørgmodig verden, hvor livet ville føles som én lang tur henad et konstant ensartet summende samlebånd. Ville vi ønske os at opleve dét?

Næppe...

Jeg er en meget visuel type, noget jeg hér vælger at tage ganske bogstaveligt, og derfor...som et alternativ til at skrive en lang roman omkring mit perspektiv på livet og verden omkring mig, her i stedet vælger at visualiere med lidt forskellige videoer, som alle er   nogle som jeg personligt værdsætter meget.

 

Og så er der kun at ønske "God tur", rundt i min lille lokale del af verdensuniverset...