Frankrig

Byernes by, Paris er et must når det gælder cuisine, kultur og sociale oplevelser.


Jeg har desværre pt. kun haft fornøjelsen af at opleve byens varme imødekommende charme én gang, hen over en weekend. Hvor jeg til gengæld havde fornøjelsen af at have en personlig guide lige ved hånden, idet én af mine veninden, på daværende tidspunkt boede i byen.


Det er en by hvor man bedst fornemmer pulsen og stemningen ved simpelthen bare at "lade sig flyde med strømmen", og så ellers forsøge at undgå de værste turistfælder.


Pga. tidsnød var jeg hverken oppe i Eiffeltårnet, eller inde på Louvre-museet, hvilket jeg så må have til gode til en anden gang.

Rent geografisk og logistisk er byen til at overskue, og den kollektive trafik fungerer upåklageligt.

Cafébesøg er uhøjtideligt, hyggeligt og en måde at falde i snak med parisianerne på.


Igen et godt incitament til at lære sig lidt basis-fransk hjemmefra.

Frankrig

Lidt blandede indtryk fra byen...

Sacré Coeur


...ligger majestætisk på en bakke med udsigt over det meste af byen. Starter man med et besøg dér, får man på den måde hurtigt overblik over de forskellige steder, man ønsker at besøge, da de visuelt næsten alle kan ses deroppe fra. Det kræver en okay fysik at forcere de mange trapper derop. Og stigningen begynder allerede længe før, når man begiver sig afsted gennem de små brostensbelagte gader, som fører op til området.


Notre Dame 


... En af de andre kendte katedraler distancerer sig væsentligt fra Sacré Coeur, ved at have en fortid som majestætens kirke, og geografisk ligger den på en ø, placeret midt i Seinen, hvilket i sig selv gør besøget temmeligt unikt.

     Triumfbuen


... Der er vel ikke så meget at sige, og så alligevel?...

Det er ét af den slags monumentale bygningsværker, som på uforklarlig vis, giver den rejsende sommerfugle i maven, når man fysisk står lige ved siden af den.

Man har set billeder af den, tusindvis af gange og så pludselig ér den der, lyslevende og virkelig.


- Kommer du engang forbi stedet, så gå hen og hils på den :-)

Det vildeste indtryk...


Det ligger i luften, det kan ikke føles eller smages. Man fornemmer det bare, byen er magisk.

Da jeg tidligt om morgenen, stod oppe på bakkedraget med Sacré Coeur lige bag mig, og så ud over byen som var dækket af morgendis, dér føler man det.

                 


                     



Louvre-museet

ved Seinens vestlige bred.                 


En klar anbefaling er at planlægge et besøg som en heldagsoplevelse. Det er et stort sted. Der er masser af muligheder for at komme nemt derud med bus etc.


Jeg har som sagt ikke selv oplevet det indefra, men alle jeg kender, siger afsæt en hel dag til det.


Deres offecielle hjemmeside;


https://www.louvre.fr/en