Et forårs-cruise fra Tenerife til Cypern
Bring foråret hid !
I april 2000 tog vi på cruise med start fra Tenerife. I løbet af 12 døgn sejlede vi til den østlige ende af Middelhavet, Limasol på Cypern. Vi bragte så at sige foråret med os på turen, eftersom de Canariske øer, grundet deres placering nær æquator var varmt og solrigt og foråret i Middelhavet endnu på det tidspunkt kun lige var begyndt at røre på sig.
PPP
Skibet vi sejlede med var hverken spritnyt, megastort og topmoderne. Eller fyldt med bling-bling allover, som praktisk talt alle krydstogtskibe i dag er det. Det havde plads til cirka 800 passagerer, og en besætning på omkring 150 personer. Men det betød absolut intet. Et lille skib betyder blot at man på den måde fik mulighed for at komme hinanden mere ved, falde i snak med nye mennesker, og lære nye mennesker at kende...
Vores rejserute:
Tirsdag: Vi tog hjemmefra ubehageligt tidligt om morgenen,
og for at gøre det lidt behageligt,- havde vi naturligvis sørget
for en limosine der kunne køre os fra Jylland til Kastrup,
hvorfra vi fløj til Tenerife.
Da vi ankom til Tenerife kørte vi direkte videre til Santa Cruz,
hvorfra vi skulle sejle. Lidt kaotiske & tumult agtige tilstande
kunne jo næppe helt undgås, eftersom vi var knap 800
passagerer der skulle boarde på samme tid,
vel at mærke incl. alt bagage!
Skibet vi skulle sejle med hed Seawing, et mindre skib sammenlignet med de fleste andre passagererskibe i dag, der ofte nemt har kapacitet til mange tusinde passagerer ad gangen. Men den lille størrelse gjorde det mere hyggeligt. Og i løbet af dagene der kom, viste det sig da også at vi hurgtigt kom til at kende både skibet og dets besætning godt...
Dette var jo så stadig samme dag som vi havde forladt Danmark samme morgen... Sidst på eftermiddagen sejlede vi så fra Santa Cruz/Tenerife – og satte kursen nord-østpå mod Afrika & Marokko.
Onsdag: Denne dag sejlede vi hele dagen, og havde derved også god tid til at lære skibet at kende, og finde ud af hvilke aktiviteter og faciliteter der var ombord. Og så var der redningsøvelse! - Det er obligatorisk for passagererskibe der sejler flere dage i træk på havet, at alle passagerere deltager i en redningsøvelse... Selvom det selvfølgeligt kunne virke en anelse komisk, er baggrunden jo seriøs nok. Selvom det godt nok var et lidt grinagtigt syn at se samtlige passagerere iført orange redningsveste, badesandaler, stråhatte, solbriller, og farvestrålende drinks m.m. !!!
Torsdag: Så blev det morgen ! :o) Og vi lå allerede i havn igen – I Agadir/Marokko vel at mærke.
Vi var jo lidt spændte på hvad dagen ville bringe, vi spiste hurtigt morgenmaden, for vi skulle ud at køre laaaaangt denne dag! :o)
På kajen stod en lang række af busser opmarcheret og vi hoppede ind i dèn vi skulle med – Vi skulle til Marrakech – oppe i Atlasbjergene. En køretur på 5 stive timer mod øst.
Men inden da var vi lige på ”sightseing” i selve Agadir & omegn, fik nogle historiske facts, og forklaringer på hvordan marokkanernes hverdag var, med udgangspunkt i landets – til tider – meget barske & krigs fyldte historie...
Efterhånden som bussen kom længere østover skiftede landskabet karakter, fra at have været landbrugsjord & spredte grønne områder, med mennesker her & der & alle vegne,- men pludseligt var det kun et goldt bjerg-agtigt landskab vi så – med meget lidt bevoksning. En enkelt undtagelse var dog Sousdalen – et oase-lignende område, men efter det? - sten, klipper & ørken... :o)
Endelig nåede vi frem, fik fortalt en masse spændende om området og dets historie, og spiste frokost på et hotel der lå oppe på toppen af et bjergpas. Lidt underligt at forestille sig, at det lå i 1100 meters højde – eftersom vi havde forladt skibet om morgenen – ved havets overflade! :o) Hvad vi fik til frokosten? - Lam & ris,- og desserten? - Appelsiner ad libitum! :o) … Hvis vi ville have flere, kunne vi bare gå udenfor og plukke dem ned af træerne.
Og efterfølgende var vi et smut inde omkring den lokale tæppehandler :o) … De ville kunne give selv Låsby-Svendsen kamp til stregen! :o)
Fredag: Efter nattens sejlads vågnede vi nu op – i havnen i Malaga, Sydspanien.
Men aftenen inden da – nemlig lige omkring midnat – altså da vi stadig var undervejs fra Marokko til Malaga havde vi en helt vidunderlig oplevelse; Nemlig ankomsten til Middelhavet! :o)
Klokken havde lige passeret midnat da det over højtaleren blev meddelt at vi nu sejlede gennem Gibraltar-strædet! - Hvilket vi naturligvis gik ud på fordækket for at opleve – og det var skøøønt! - Himlen var fyldt med funklende stjerner og havet var næsten blik-stille... Og dèr stod vi! :o) Med Spanien & Europa på den ene side – Og Marokko & det Afrikanske kontinent på den anden side... Ubeskriveligt! :o)
Nå,- men vi var jo altså ankommet til Solkysten og vores mål for denne dag var drypstenshulerne i Nerja – øst for Malaga. Efterfølgende tog vi tilbage til Malaga og brugte eftermiddagen på en stille tur ned af strøget, og tilbage på skibet igen, hvor vi ”flød ud” :o) oppe på soldækket indtil afgangen om aftenen...
Vil du gerne vide mere om drypstenshulerne i Nerja ?
Lørdag: Vi sejlede hele dagen – næste stop; Malta lå halvandet døgn ude i horizonten, så det meste af dagen blev brugt på at slappe af med læsning, four`o`clock tea og en film i skibets biograf.
Hver dag, om morgenen blev ”skibsavisen” omdelt – leveret til kahytten. I den stod hver dag en lille historie / anekdote om noget der passede til det sted vi aktuelt var – på turen... Derudover kunne vi læse om hvornår skibets forskellige aktiviteter, restauranter m.m. var åbent / blev afholdt. Biograf-listen; Hvilke film vi kunne se, og evt hvis der var noget specielt ang. aftenens middags-spisning.
Endvidere blev næste dags udflugter også annonceret heri,- Hver gang vi ankom til et nyt sted havde vi typisk 3-5 forskellige udflugter at vælge imellem, hvis vi ikke gad rode med den slags selv, eller bare ville blive på skibet og slappe af... :o)
Søndag: … Ja vi sejlede stadigvæk! :o) Men sidst på formiddagen ankom vi til havnen i Valetta/Malta.
Byen kan beskrives med to ord; Sandfarvet sten & klipper – og de skøreste gamle skramlekasser til bybusser! :o)
Vi hoppede som sædvanligt i en bus, drønede gennem byen, som ved gud! - er liiiidt speciel; Det påståes at der på Malta stortset findes en helgen for hver eneste dag i året,- og ligeså mange kirker.
Og der findes små private alter/bede- steder overalt...
Vi besøgte èn af disse kirker,- og var et smut omkring et borg-anlæg, man havde en overgang … lidt problemer – med krigeriske tyrkere. Senere kom korsridderne på visit, og fik lidt styr på tingene :o)
Ejendomsretten på Malta er i øvrigt lidt underlig; Staten ejer alle bygninger – i hvert fald på papiret...
Efter denne lille ekspedition travede vi en tur inde i Valetta, inden vi igen om aftenen forlod ø-gruppen...
Mandag: Atter en dag hvor vi sejlede heeeeeele dagen.... Men ok, jeg fik faktisk også læst en del på turen. Jeg måtte faktisk endda supplere med ekstra indkøbt læsestof undervejs, for at få det til at slå til.
Men der ud over; Tjae...? Altså nu èr sagen jo den, at man spiser enormt godt når man opholder sig på havet og er ude i den friske luft det meste af døgnet... Så motionsrummet/kondicentret blev ret hurtigt indarbejdet i den daglige rutine! :o)
Tirsdag: Morgenmaden f.eks; Den spiste vi gerne oppe i ”Riviera-baren” på soldækket. Der var altid store buffet med alt hvad man kunne forestille sig, og så sad vi ellers gerne dèr og guffede løs ude på dækket, alt imens vi kunne sidde og nyde stilheden og udsigten... Tirsdag – Athen. Ja fin lille by `ik? … Og eftersom søs & jeg havde været her tidligere, og havde set alt hvad kunne ses og opleves, droppede vi ”udflugts-pakken” til dette sted,- Og sjoskede derfor selv fra skibet, og ind til centrum af Pireus,-havnebyen der ligger i forlængelse af Athen, og videre med metroen ind til ”staden”
… Jeg tror faktisk ikke vi lavede noget videre seriøst mens vi var her...? :o) Vi tog faktisk bare på almindelig shopping, et smut på den græske udgave af McDonald`s og vist også en bette cafè tur...
Jo forresten – det var hyleskægt da vi skulle ud fra havnen ved aftenstid. Pladsen var lidt knebent så derfor havde vi fået en mindre bugserbåd til at ”skubbe lidt på” det første stykke... - Altså; Enten var den kulfyret – eller også var der optræk til motorbrand,- for den røg som bare pokker!!! :o)
Onsdag: I løbet af natten var vi så sejlet sydpå fra Athen, og lå nu i havnelejet på øen Kreta.
Og så skulle vi selvfølgelig ud og se ruinerne af Knossos paladset..
Det tog det meste af formiddagen og var en stor oplevelse, også selvom en del af stedet er blevet kunstigt genopbygget af arkæologerne.
Efterfølgende havde vi lige tid til en hurtig smuttur ind til byen.
Og så fik vi ellers lidt af en kedelig meddelelse da vi kom ombord igen hen på eftermiddagen; på grund af vejrsituationen længere nordpå, vidste man endnu ikke med sikkerhed om næste mål på turen ville blive Santorini,- eller om vi sejlede uden om, uden at gå i land dèr... ?
Torsdag: Ja så blev spændingen udløst?! .. Hvad var der uden for vinduerne da vi vågnede om morgenen, var det en udslukt vulkan .. eller ”bare” øen Rhodos?
Pyyh ha! Det var Santorini! … Og speciel det var det! Vi lå inde i det område, der tidligere havde været hjertet af vulkanen, og nu var sunket ned under havets overflade, og øst for os lå selve øen Santorini – en halvmåneformet ø. Ren sort-rød klippe, og stortset ikke èn busk eller træ var at se... Kunne der bo mennesker dèr?
Og så skulle vi jo først lige ind til øen!
Vi blev sat sammen i grupper på 80 personer, og så var det ellers bare at tage turen ud – og ned ad lejderen og videre ombord i en mindre flåde af både, der sejlede i pendulfart mellem øen og skibet...
Og øen var faktisk rimeligt grøn og frodig – når man kiggede på ydersiden af krater-øen. Den indvendige del af øen havde et brat fald ned til havet, hvorimod den udvendige side havde en langt mere flad hældning, og slutteligt mundede ud i... en sort lava-stens strand! :o)
Men vi startede med at besøge en vingård.. - Og fik selvfølgelig også lige smagt på varerne `ik?!
Da det var tid til at tage turen tilbage til skibet, tog vi lige et lift med tovbanen ned... Der var ellers også et tilbud om at tage et æsel ned.. Meeen helt ærligt?!
Fredag: Og så nåede vi til Rhodos. Ja ja – fint nok! :o) … Vi var inde og se noget borg – halløjsa noget, bygget af korsridderne og en tur ned ad en vældig fin gade fyldt med ambassade-boliger...
Og så kørte vi lidt rundt uden for byen, gik en tur på havnen, og kiggede lidt på de to hjorte der bevogter havneindløbet... Hmmm?... Jae så fik vi fortalt noget om et fyrtårn der tidligere havde stået der – men helt ærligt, vi var sgu lidt trætte! :o)
Lørdag: … Jeps du gættede det! Vi sejlede!
Og var også så småt begyndt at pakke lidt sammen, og forberede os på hjemrejsen...
Søndag: ÆVV!! … Så sluttede festen desværre!
Og vi skulle have alt vores skrammel og sure sokker slæbt fra borde,- og ned på kajen for at finde vores bagage – der stod èt eller andet sted imellem alt bagagen fra de andre passagerere! Op i bussen og adiõs! .. Snøft!
Ind til lufthavnen, vente på flyet og hjem...
Det smukkeste ved turen
Jeg er ikke et øjeblik i tvivl, det mest vidunderlige, og samtidigt mærkeligste øjeblik på turen, var sent om aftenen da vi sejlede igennem Gibraltar-strædet.
Det var aldeles ubeskriveligt at stå der på et skib, og have følelsen af nærmest at kunne røre ved to verdensdele, med fingerspidserne.
Europa på den ene side, og Afrika på den anden. Det var magisk....
Copyright © All Rights Reserved