Bådkonstruktøren Knud Olsen lever desværre ikke længere, men nåede i hans levetid at designe og bygge en lang række af forskellige bådtyper.
Her et uddrag fra en artikel i Baadmagasinet tilbage fra 2010:
...Knud Olsen var således en af pionererne, da glasfiberen gjorde sit indtog i Danmark og forandrede sejlsporten for altid med en overvældende vækst af nye både. En fremgang, der varede til langt op i 80’erne.
”Det var en omvæltning, nærmest en revolution, men det kom af sig selv, og vi kunne jo se at det var fremtiden,” erindrer Knud Olsen.
”Det er dog stadig en fryd for mig, at se velholdte træbåde i havnene”.
Knud Olsen tegnede og byggede snart efter også en Bandholm 20, der nogle år senere blev forlænget til Bandholm 24 og fik som den første Bandholm ruf og dæk af glasfiber. Senere kom der Bandholm’ere på 27, 28 og 35 fod.
Knud Olsen har også tegnet og bygget en knækspantet KO 700, der var en køn og vel-sejlende båd, der kan minde om en kølbåds-version af OK-jollen, men den kom nok for sent, og blev aldrig nogen stor succes.
I 1972 stoppede Knud Olsen med sit værft. Produktionen af Bandholm bådene blev flyttet til det nye Mariboats, og selve værftet i Bandholm blev solgt til Carl Engblom...
Sejlbådens navn - Thalia, fik den kort tid efter at jeg købte den, den havde tidligere et ganske andet, og i min optik upassende navn.
Eftersom jeg hurtigt lærte at båden havde en god portion charme, men samtig kan være ganske temperamentsfuld, ændrede den navn til én af min latinske ynglingssangere, netop; Thalia - en spansk-mexicansk sangerinde.
De to videoer til højre;
Den øverste er fra en dag med god frisk vind, hvor sejlads i en lille 22" båd er alt andet end afslappende, men til gengæld sætter ens evner i spil på bedste vis. Fart ca. 6,5-7,0 knob.
Den nederste er et "skud" fra en sejlads hjemover, efter en overnatning ude. Det danske vejr er jo ikke altid det bedste, så her foregik de ca. 4 timers sejlads hjem - i stortset nonstop regnvejr. Fart ca. 4,5 knob.
-------------------------------------------
Lidt forskellige links til "gør-det-selv" typerne;
(Den 2. sidste er svensk, så vær obs på leveringsomkostninger & valutakonvertering)
Thalia - Sejlbåden
Model KO-700
Copyright © All Rights Reserved