Amsterdam
Byen med Coffee-shops på hvert gadehjørne, og fest 24-7.
Men der er så utroligt meget mere end bare det.
Vidste du fx. at der findes en hemmelig katolsk kirke med oprindelse helt tilbage til 1500-tallet, inde midt i Red Light District?
På Bymuseet kan du både finde ud af, at Napoleon Bonaparte har regeret over byen, få fortalt historien om hvorfor byen er bygget på træpæle, og hvorfra Amsterdam fik dets navn.
Rembrandt´s ikoniske maleri "Nattevagten" kan beses på Rijksmuseet.
Og naturligvis kan du også besøge malerens eget fødehjem, hvor du kan høre fortællingen om hvordan han uddannede nye kunstmalere.
Og så har jeg her undladt at bruge plads på Van Gogh museet, Anne Frank´s hus, og meget, meget andet...
Amsterdam Bymuseum
Amsterdams bymuseum er så rigeligt et besøg værd.
Både for den historisk interesserede, hvor man får mulighed for
at sætte sig ind i byens udvikling hele vejen op gennem
Middelalderen, og frem til nutidens moderne Amsterdam.
Emnerne omfatter blandt andet;
- Baggrunden for byens navn
- Holland som handelsnation
- Den demografiske udvikling
- Byggeteknikker
- Livet under 2. Verdenskrig
- De mange kunstnere som har boet i byen
- Historien bag cannabis´en
- Sexualiteten
Den hemmelige kirke
Ons´Lieve Heer op Soldier
... Jeg har set & oplevet
mange specielle steder, men
dette er nok noget af det mest
unikke jeg har oplevet.
Tilbage i 15. - 16. århundrede,
var den katolske tro under pres i Amsterdam.
Mange katolske kirker blev lukkede, mens andre fungerede i det skjulte.
Denne kirke, som faktisk fortsat er i drift, er opført på et område som dækker over tre byhuse, som man har fjernet indermurene på, og skabt et kirkerum, alter, værelser til præsten og alt muligt andet.
Billederne her til højre, kan være svære at tolke, særligt fordi det meste af huset på det nærmeste er en stor labyrint af trapper, snævre gange og korridorer m.m.
Man skal simpelthen besøge stedet, for at kunne forstå det til fulde.
Rembrandt´s bolig
Hånden på hjertet, det kan godt
være at Rembrandt er en berømt
afdød maler osv...
Men med risiko for at lyde lidt
negativ, så er dét at besøge hans
private bolig & ateliér en lidt
kunstig oplevelse.
Man får udleveret en voicespeaker,
og således går samtlige besøgende
rundt med denne, lyttende mens
de tager fotos, kigger og står i kø
overalt i huset.
Oplevelsen er lidt...kunstig :-(
Rijksmuseum
Skal man være kunstnørd
for at tage på museum?
Nope - Rijksmuséet er
faktisk et ganske udemærket sted at tage hen, hvis man er lidt nysgerrig på historie. At der kun er taget nogle ganske få billeder med hér, skyldes at mørke billeder i dunkle lokaler bare ikke er noget videre genialt motiv :-)
Men udstillingen i bygningen giver et godt indtryk af søfartsnationen Holland. Masser af maritime malerier, fra alle deres kolonier m.m.
Ydermere udstillingerne på de forskellige etager opbygget efter tidsperioder, så tingene virker ganske logiske og overskuelige.
Og hvad elsker jeg mest ved byen Amsterdam...?
Såmænd bare det at kunne gå og slentre afslappet og uden tanke for tiden, hen langs de utallige kanaler. Allerbedst er det når man finder en af de stille af slagsen.
Netop dét at man kan gå ad én kanal, hvor alt er fred og idyl, dreje rundt om et hjørne, og pludselig er hele området et mylder af glade mennesker - det er SÅ fantastisk :-)
Copyright © All Rights Reserved