Thailand

Thailand - Lysets land

Vidste du at Thailand aldrig har været underlagt andre landes regimer? … Det har aldrig været en kolonistat som f.eks Indonesien, eller været indblandet i en blodig og beskidt krig som Vietnam...

Vidste du at den thailandske konge betragtes med den allerstørste højtagtelse, og at det er god pli aldrig at krølle en thai-bath ( den thailandske møntfod) for derved krøller du også billedet af kongen, hvilket anses som en fornærmelse af regenten.

Som udgangspunkt tænker en thai altid positivt, man skal møde verden, og dagen med et åbent og positivt sind.   På det politiske plan befinder  landet sig dog desværre i en smeltedigel af problemer. Økonomisk har man strengt taget få større indtægter. Turisme, risproduktion og tekstilindustrien, er hvad man kan kalde "eksport-varer".

For en del år siden valgte den Thailandske regering faktisk at devaluere bath´en, hvilket medførte et tiltrængt boost i økonomien. Men i dag står det klart at landet på det nærmeste er ved at knække i to, eftersom der er uendeligt stor forskel på levestandard og økonomisk levefod blandt rige/fattige.

F.eks. har regeringen igennem en årrække købt og betalt risbønder overpris for høsten , for derved kunstigt at holde dem tilfredse, og formelt yde sustitider ad den vej. Hvilket så blot har ført til en tilsanding af riseksporten.

Man kan groft sagt sige at to lejre kæmper om magten i landet, gulskjorter og rødskjorter.

Den ene del er "byboerne" der vil liberalisere  nationen yderligere, og den anden part vil øge de socialistiske  strømninger...














Jeg tog på lyn-opdagelse i det thailandske sindelag i sommeren 2011. Landede med et Thaiair fly i Bangkok´s Suvarnabhumi lufthavnen en tidlig morgen, og fik umiddelbart derefter landet at føle på ganske nært hold, eftersom jeg blev afhentet i lufthavnen af en privatchaffør, hvilket betød en rask morgen -gåtur på ca 700 meter...

Hvilket normalt ikke ville være nogen særligt chokerende oplevelse, men da jeg forlod København 10 timer forinden var det ca 15*C og småregnende om eftermiddagen. Nu var det tidlig morgen på den anden side af Jorden, en luftfugtighed der nærmede sig de 100% og med en temperatur på ca 35*C følte jeg hurtigt at have sendt kroppen på et halv-marathon......Slut destinationen for min færd var den, i de fleste menneskers øje, meget turistprægede by Jomtién, en slags lillebror til den unægtelig noget større og vildere by Pattaya.














Byerne ligger direkte ud til Siambugten, Pattaya nordligst med Jomtién lige syd for.I modsætning til gængse turister som jo oftest indlogeres på diverse hoteller af varierende standarder, havde jeg den fordel (vil jeg da mene) at jeg pga familiære forbindelser boede i et lejlighedskompleks, ganske vist med privat poolområde og transfer-golfbil til rådighed hvis man ikke orkede at gå de 800 meter ned til stranden. Det skulle jo heller ikke for gerne blive alt for skrabet vel?! …

De ca 10 døgn jeg tilbragte i landet blev ikke ligefrem brugt på at ligge i vandkanten med rød næse og våde fødder, med i stedet blev tiden brugt på at få bugt med undertegnedes vanlige nysgerrighed for nye nye mennesker, vaner, kulturer og skikke.

Ganske hurtig lærte jeg da også at den nemmeste, hurtigste og billigste transport er; Toyota pick-up´s!!! - og taxi-motorcykler, men sidstnævnte kan dog kun anbefales hvis man selv tror på, at mennesker ligesom katte, har 9 liv....

Flydende markeder, hvor handlen foregår fra både, forefindes adskillige steder i landet, jeg oplevede det på et marked lidt syd for Jomtién.

Markedet i Bangkok blev generelt frarådet af både lokale og turister – det var for ”plastikagtigt”.

Krokodillefarme er der nok af rundt om, jeg ønskede dog ikke lige at bruge tiden på dén slags (lad dog dyrene i fred for pokker)

Generelt for byen Jomtién er at den er væsentlig mere afslappet og rolig end Pattaya, den er god for far-mor-barn ferier, hvorimod specielt trafikken i Pattaya er noget mere heftig. I øvrigt ligger ”den store Buddha” oppe på et bakkedrag der adskiller de to byer, stortset det samme sted hvor et af majestætens sommerresidenser ligger,- med en fabelagtig udsigt over Siambugten bør det nok indskydes.

Når man så har kæmpet sig vej igennem Pattaya´s trafikale malstrøm og forudsat at man har sat snuden op efter at ramme den nordlige udkant af byen, kan man jo passende dér hoppe af bussen, hanke mentalt op i klip-klapperne og trave udad mod det store ocean, vist sådan cirka en tyve minutters tid, og når man så føler at være faret totalt vild – så ér man der... Må erkende at jeg faktisk har glemt dets præsise navn, men det er et tempel – vel at mærke bygget i træ. Eller rettere sagt; det ér faktisk en byggeplads, de begyndte vist nok engang i 1970´erne og er altså ikke heeelt færdige endnu.

Og når jeg siger træ, så er det vitterligt det rette ord. Bærende dele, relieffer, ikoner, billeder, skulpturer og alt andet er skåret ud i træ.... ubeskriveligt flot...

De thailandske templer og tilhørende munke, er en ganske omfattende historie, men jeg vil nøjes med et ganske simpelt eksempel på tankegang og logik:På et tidspunkt mens jeg alligevel sidder og spiser på en restaurant i Pattaya bladrer jeg en guidebog igennem, finder ud af at der skulle forestille at være et mindre tempel, åbent for offentligheden rundt om hjørnet, og aflægger det et besøg... Af med sutterne og op ad trappen til indgangen på de bare futter, jo – ganske som i moskéer... Og bedelys og ditten & datten når man kommer indenfor..... ehh??? Hvad er det ovre i hjørnet af rummet? En spillemaskine??? … Jooo så kan man jo altid kaste lidt penge i den og se om man ”skal være heldig, og modtage lykke” … - og samtidig får munkene lidt ekstra penge i kassen til at drive butikken – det er da logik?! …- Måske man skulle anbefale den danske folkekirke dén model?....

Og når man så alligevel befinder sig i et land hvor idealer om kroppen og sjælen altid er centrale dele af livet skal man naturligvis også afsætte tid til thaimassage. Det er jo nærmest ligsom når man tager sin bil hen i synshallen her hjemme, så bliver de forskellige dele lige tjekket, om de nu virker osv...  - Jeg dyrker både afslapnings-yoga fra tid til anden, udover at jeg er motionssvømmer, så som sådan mener jeg jo ikke min krop er voldsomt "rusten"... meeen... når først man ligger på gulvet, og massøren på det nærmeste har krøllet én sammen til en garnnøgle såe lyder kroppen mest af alt som hvis man træder på en pose cornflakes....

 

Bangkok... hmm.... -I guess it´s a bit scary when you try it for the first time,

but then again,- cities like Cairo or London are not for shy people either....?!















Efter at have tilbragt knapt en uge i Pattaya/Jomtién-området mente jeg de sidste 3 døgn skulle bruges på power-udforskning af Bangkok...

Om morgenen kl 6.00 skulle jeg så afsted, det nemmeste/hurtigste transportmiddel var en minibus der som utallige andre "vognmands-forretninger" kører forskellige langdistance-ruter på kryds & tværs af landet. Der er ikke meget at sige om turen, blot at jeg efter ca 8 timer ankom til busstationen i Bangkok, totalt smadret... ;o))

Videre med taxi til mit hotel, som genialt nok lå så centralt i byen som næsten muligt. Prins Palads Hotel, Mahanak Island - af alle de bizare stednavne jeg gennem årene har skulle huske på når jeg har rejst var dette dog noget af det letteste ;o) Det 5* hotel var på 35 etager, sjovt nok med pool/bar område på toppen, og super restaurant på 34. etage....

Jeg boede på 32. med den vildeste udsigt over byens skyline, dog var det lidt nervepirrende den tredie aften/nat, eftersom det var den periode af året hvor regn (og torden! ) typisk kom buldrende om aftenen, hvorved der næsten altid var godt vejr med strålende sol hele dagen. Men altså,- at befinde sig på 32. etage i en bygning, i et land med tropisk klima, og så opleve et tordenvejr på nærmeste hold... arrgh.... - altså; skybrud i Danmark? > det er bare lidt støvregn til sammenligning....

Men det lykkedes på den korte tid jeg havde, at opleve templer, det kongelige palads, sejlads på floden, køre i alt fra taxi, skytrain og naturligvis Tuk-tuk... Samt en af de mere specielle ( og spektakulære) oplevelser; Baiyoke skytower, Bangkok´s højeste skyskraber der med sine 85 etager og ca 330 meters højde får alt andet i byen til at ligne ligegyldigheder...


        Billedarkivet

  • Det berømte trætempel nord for Pattaya
  • Et flydende marked, Jomtién
  • En del af Kongeslottet i Bangkok
  • Ved Chao Phraya-floden i Bangkok
  • Også Bangkok - Tempel
  • Bangkoks store centrale park
  • Trafikken i en af Bangkoks mange kanaler
  • Ingen storby uden Chinatown
  • Tempel i Pattaya



Besøget i landet var fantastisk, og det ville være uretfærdigt at skulle pege på enkelte dele, frem for andre...

Men som to yderpoler var det en helt særlig oplevelse at besøge Træ-templet i den nordlige udkant af Pattaya.

Samtidig var Bangkok er absolut modsætning med dens hektiske støjende atmosfære.


En af de bedste oplevelser fra Bangkok var, da jeg tilbragte adskillige timer om eftermiddagen, hvor jeg slentrede rundt i Lumpini-parken.

- Og så.... Lige så hurtigt som det var startet, sluttede eventyret atter en gang. Søndag sidst på eftermiddagen, udtjekning fra hotellet, opbevaring af bagagen, en henslængt eftermiddag ved hotellets poolområde og en gåtur i nabolaget, en tidlig aftensmad, og så det uundgåelige; en taxi til lufthavnen... Genforenes med søster og hendes baby, og udsigten til endnu 10 timers flyvning ..... 




Der er jo massevis af flyselskaber at vælge imellem... En del kloge hoveder har påstået at service & pris er fornuftigt afbalanceret hos Thai Airways. Vi oplevede ingen problemer, eller andet.


Typen af mad ombord på flyet er, næppe overraskede, "Thai-stylet" men ikke mere end europæiske maver kan følge med, der er hverkende brændende stærk chili eller andet ekstremt. ;-)


https://thaiairways.com/