Auschwitz-Birkenau
  • I begyndelsen blev der taget billeder og lavet IDkort når fanger ankom til Auschwitz.
  • Sovesalene var simple køjesenge med hyppigt besøg af rotter og div. utøj.
  • Mustensvæggen i baggrunden, en henhettelsesplads for de der ikke mere var ønskede...

 

  • Man havde udstillet nogle af de absurde ting nazisterne havde frataget de ankomne. Her er det bla. krykker, stokke og proteser.
  • Sko - eftersigende ca 80.000 stk...
  • Dåser med Zyklon-B gassen.
  • Hovedindgangen til Birkenau.
  • Et af Birkenau´s krematorier.
  • Alhambra, Granada, Spanien
  • En barak beregnet til kvinder.

 

Nedenfor ses først den mindestensskulptur der blev lavet i 1966, den befinder sig i Birkenau-lejren.

 

Og sidst - Da man efter en længere eftersøgning arrasterede Rudolf Hess, lejrens sidste kommandant, og hans retssag resulterede i en dom der lød på hængning, valgte de allierede at han skulle hænges i en galge på Auschwitz-lejrens område. Galgen står blot få meter fra Auswitz´s ene gaskammer.

 

At besøge en koncentrationslejr er som at besøge et nærmest uvirkeligt teater.

Man går rundt og betragter det absurde sceneri omkring en, og formår kun langsomt at forstå det ufattelige vanvid der har fundet sted i området for så mange år siden. Og alligevel føles det som var det i går det skete...

 

En dag tilbragt i menneskehedens mørkeste øjeblikke...

I modsætning til hvad de fleste måske tænker, er der ikke tale om en, men faktisk hele tre forskellige kz-lejre fordelt over et større geografisk område.

Auswitz-I er navnet på den oprindelige lejr, som tyskerne tog fra polakkerne der hidtil havde brugt området til at huse polske soldater. Da nazisterne tog det i anvendelse som kz-lejr husede de op til 850 mennesker i hver af bygningerne. Kælderetagerne blev anvendt som fangekældre til afstrafning, isolation. Den ene af bygningerne blev anvendt som et slags hospital, bestyret af den berygtede nazi-læge dr. Mengele der hyppigt udførte forsøg på fangerne. Blandt andet var han særlig interesseret når lejren modtog tvillingepar. De blev injiceret med dødelige fenol-insprøjtninger, og efterfølgende obduceret for at finde ud af om deres indvolde var ens.

De første drab med zyklon-B gassen fandt sted her. Gassen havde hidtil været anvendt som et effektivt middel mod rotter og diverse utøj i sengetøj m.v.

Nazisterne vidste derfor ikke hvordan gassen ville virke på mennesker, hvor meget der skulle bruges, eller hvor lang tid der ville gå inden døden indtraf.

I den ene af bygningerne låste man en aften alle der kunne være, inde nede i kælderetagen. Det eneste nazisterne behøvede at gøre, var at tømme dåserne med zyklon-B ind igennem kælderetagens vinduer, og afvente resultatet. Næste morgen kunne de iført gasmasker konstatere at en del af fangerne stadig var i live, mere gas blev tilført, og de sidste af fangerne var to dage om at dø...

På området findes både et gaskammer og krematorium. Men dette var absolut kun i lille målestok.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Derfor opførtes lejren Birkenau. Her var alt i stor skala. 2 gaskamre, 4 krematorier, og jernbanespor der førte direkte ind midt i lejren. Gaskamrene var kun i brug to dage om ugen, idet krematorierne ellers ikke kunne følge med. Barakkerne fangerne boede i var oprindeligt blevet brugt som hestestalde i Preussen, så de første fanger der kom dertil, fik opgaven med at genopføre disse.

Kvinderne boede i murstenshuse bygget af mursten taget fra de huse man havde ekspropieret fra de lokale polakker i området. Da nazisterne kom til Auswitz erklærede de et område på ca 40km2 for at være en zone af særlig interesse, og tvangsforflyttede alle i området for at ingen skulle få nys om aktiviteterne på stedet.

Auswitz-monowitz var områdets 3. lejr. Beliggende lige ved siden af AG Farben, hvor fangerne leverede billig arbejdskraft. Ufatteligt nok eksisterer og produceres der stadig i dag, mere end 70 år senere kemikalier på selvsamme virksomhed.

 

På området imellem de to gaskamre i Birkenau-lejren blev i 1966 opført et mindesmærke for at ære de mange døde. Da området blev erobret og fangerne løsladt af russerne den 27. januar 1945, var kun 7000 fanger bag det elektriske pigtrådshegn. Da Birkenau var størst var der op mod 100.000 indsatte. Stadigvæk i dag, på frigivelsesdatoen, mødes de sidste overlevende hvert år. I dag er der blot omkring 100 mennesker tilbage, hvoraf mange er omkring de 90 år. Tidligere var der ifølge guiden, en del af de overlevende der selv arbejde som guider på Auswitz-Birkenau.

Monowitz-lejren er i dag helt væk, og alle spor fra den slettede.

Gaskamrenes endeligt...

I dag findes kun ruinerne af gaskamre og krematorier i Birkenau-lejren. Få måneder før nazisterne flygtede, lykkedes det en gruppe af fanger at stjæle tilstrækkelige mængder sprængstoffer til at gøre det ene af krematorierne ubrugeligt ved at sprænge det. Og det nåede ikke at komme i brug igen. De sidste døgn før SS-folkene forlød lejren og ledte de sidste overlevende fanger videre til blandt andet Bergen-Belsen lejren, alt imens de sovjetiske tropper nærmede sig fra øst, forsøgte nazisterne desperat at dække sporene fra deres ugerninger, blandt andet ved at sprænge gaskamre og krematorier i luften. Efterfølgende satte de ild til alt hvad der kunne brænde.

Alt hvad man igennem årene havde taget fra de ankomne og dræbte, kufferter, fodtøj, stokke, tøj, kort sagt alt hvad der kunne tænkes at have værdi, havde man opbevaret i kæmpemæssige bygninger som fangerne selv, ironisk kaldte for Canada. Disse ufattelige mængder af f.eks tøj, sendte nazisterne blandt andet til Tyskland for at give eller sælge det videre til tyskere der var i nød. Andre gange gik det videre til tyske soldater.

Men disse store varehuse, samt flertallet af træbarakkerne, nåede tyskerne at brænde af inden sovjetmagtens ankomst.

 

Og så lige en lille film fra besøget rundt i området:

Auschwitz-Birkenau koncentrationslejr Fotos

Copyright © All Rights Reserved