Kraniemekanik

Kraniemekanik

Teksten er sammensat af information, indhentet fra forskellige kilder.

Så som diverse undervisning. fagsider på nettet, wikipedea, samt som det fremgår; Youtube...

 

 

 

Hjernens strukturelle opbygning

Vores hjerner er opbygget af tre dele, om man vil.

 

Den ældste del kaldes for reptil-hjernen, og styrer det autonome system. Den klarer det mest basale, altså respiration, simple ”frygt” følelser (løb væk fra en trussel) og andre livsnødvendige processor i kroppen.

 

Den paleomammale hjerne, nogle kalder det for pattedyrshjernen. Den arbejder med det limbiske system (affektive emotionelle processor) I det limbiske system indgår> amygdala, hippocampus og hypothalamus

 

Slutteligt findes den neomammale hjerne – (præfrontal og neocortex – tænkende rationelle hjerne)

Det er her mennesket adskiller sig fra pattedyret ved at kunne udtænke abstrakte tanker m.v.

 

Hippocampus, er en del af de ældste dele af menneskets hjerne. Den (eller rettere de, da vi har to stk) er en del af det limbiske system, og er medstyrende til at få vores orienteringsevne og hukommelse til at virke.

Amygdala, findes i hjernens tindingelap, er en del af det limbiske system. Den har f.eks forbindelse til hypofysen, binyrerne og lugtesansen. Den håndterer frygt og forsvarsreaktioner.

Frontallapper, sidder forrest og indeholder flest af de dopamin-sensitive neuroner i den centrale cortex. I området styres belønning, opmærksomhed, korttidshukommelsesopgaver, planlægning og motivation. Dopaminmængderne har f.eks indflydelse på thalamus.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nervesystemet i menneskekroppen er som de elektriske ledninger i et hus. Uden disse ville intet fungere. Grundet organismens kompleksitet kræves en computer for at få disse elektriske systemer til at fungere i dagliglivet. Til disse opgaven bruges hjernen. Man kan ikke adskille hjernens og nervebaners funktioner, idet disse er en samlet ”pakke” om man vil. Det er samtidigt vigtigt at forstå at hjernen på mange områder påvirker dele af kroppen indirekte i form af positiv/negativ feedback på hormonproduktion. Et eksempel på dette kan være kvinders kønshormoner der er ”involveret i positiv feedback” processor (forenklet udtrykt), mens mandens kønshormoner styrers af negative feedback processor.

 

Skulle man forsøge at give et forenklet overblik ville det blive ufuldstændigt men alligevel:

Forestiller man sig kroppen som en virksomhed hvor hjernen er direktionsgangen med kontorer, og resten af kroppen er produktionsdelen, kan man med lidt god vilje skitsere det således:

Hypofysen er den administrerende direktør, han tager beslutningerne og bestemmer overordnet. Når det f.eks gælder visse typer af hormonproduktion.

Hypothalamus (som rettelig er en kirtel der producerer hormoner)er fabrikschefen der modtager ordren fra direktøren, og sender memoer ud til afdelingeslederne på virksomheden, om hvad og hvor meget der skal produceres/ gøres af det forskellige. Men der ud over udfører denne del også mange andre opgaver.

Og ser man på hjernens struktur som en arbejdsplads formet som et stort åbent kontorlandskab, kan man populistisk udtrykt, sige at alle sidder og snakker i munden på hinanden, og i midten sidder de forskelige ledere og skal træffe beslutninger på den baggrund. (på dette punkt mener visse dog at have påvist at dele af hjernen faktisk allerede inden vi spekulerer i at gøre en gerning, allerede har påbegyndt processen for os). Der er med andre ord tale om et fintmasket net af kommunikation der går på kryds og tværs af hinanden konstant.

Der tales blandt visse inden for neurovidenskaben om at skabelse af nye neurale netværk (nerveledninger) kan kreeres ved skabelse af nye interaktioner skabt ved f.eks. styrkelse af bestemte følelser, normer m.m. selv hos fuldvoksne mennesker. Uagtet at dette tidligere blev anset for værende en umulighed. Det forekommer dog også at være sådan, at skabelsen af nye ”forbindelser” i hjernen langt primært sker i alderen 0-3 år. Derefter falder niveauet af ny-dannelser frem mod 20-23 års alderen, og efterfølgende kan der formodentligt kun skabes marginale ændringer.

Samtidigt er det værd at bemærke at nerveforbindelser mellem de paleomammale og de neomammale hjernedele dannes i de første år af ens levetid, og opvækstmiljøet har stor betydning for denne proces. Skabes kun få bindinger mellem disse to hjernedele i spædbarnsalderen, vil dette aldrig kunne indhentes senere i livet.

 

Nerveceller er opbygget med soma som centrum, med cellekernen i midten. Aksoner er nervens ”grene” der rækker ud mod andre, med dendritter siddende yderst. Man kan sige at aksonerne er de elektriske kabler der isoleret i myelinskederne strækker sig mellem de enkelte nerver. I synapserne som er ”enden” af en nerve sker overførslen af signaler ved hjælp af transmitterstoffer, til den næste nerve.

Selve de elektriske impulser (aktionspotentialet) der løber i en nerve skabes af kemiske processor dannet ved udveksling af natrium og kalium ioner som (du måske ved fra kemi-undervisning) er positivt/negativt ladede. En uendelig række af små ventiler/pumpestationer langs aksonen skaber derved denne strøm. Lidt som et Maglev-tog på samme måde trækkes /skubbes hen over en række af magneter i et skinnelegeme.

 

 

 

Copyright © All Rights Reserved