Julebagværk

Er der nisser på loftet?

Eller danser musene på bordet?

Så er der julebagværk med mere ...

 

Jeg er egentlig ikke typen der

"juler totalt igennem"...

 

Men som uddannet bager er man vel altid en smule miljøskadet...?

Og uanset hvad så laver jeg som oftest 2-3 forskellige typer af jule-småkager, og diverse konfekttyper hvert år.

Et fantastisk godt tip til de der bøvler med klistrede deje, og genstridig marcipan:

Lav altid dejen til småkagerne dagen før du skal skære/rulle det ud. Lad det ligge i køleskabet. Det samme gælder, hvis du ælter frugtfarve i marcipanen til konfekten. Lad det ligge et døgns tid, før du laver konfekten.

 

 

Havregrynskugler

4 dl havregryn

2 dl flormelis

2-3 spsk cacao

50g margarine

11/2 tsk vanillesukker

2-3 spsk stærk kold kaffe

2 spsk sherry/likør

pynt:kokosmel

Det her er julekonfekt! *sss*

Du smider det hele i en skål, drøner det rundt til det er en god ensartet masse. Det bedste er helt klart hvis man bruger enten røremaskine eller foodprocesser, for massen skal virkeligt have en heftig ælte-tur, ingredienserne skal nærmest moses totalt, desto mere desto bedre.

Og så ind i køleskabet med det, til dagen efter.... - Hvis der blev nogle sjatter af likør el lign til overs? - Bare drik det og bliv glad!:o)

Dagen efter napper du det i stykker,- triller små kugler af det og triller det i kokos,- hvis du altså ikke når at spise haldelen inden da...

 

Peanutbutterkugler

ca. 15 kugler

50 g saltede peanuts

150 g peanutbutter,

50 g flormelis

100 g mørk chokolade

frysetørrede hindbær

1. Hak peanuts groft, og kom dem i en skål sammen med peanutbutter og flormelis.

Ælt det hele godt sammen. Form små kugler (a 15 gram) af massen, og læg dem i køleskabet et øjeblik.

2. Smelt chokolade i en skål over vandbad, og tag skålen af varmen.

Giv kuglerne et hurtigt dyp i chokoladen, og tril dem i frysetørrede hindbær.

3. Kom de færdige peanutbutterkugler i en boks, og opbevar dem i køleskabet indtil servering.

 

Honningkager

550 gr mel

200 gr honning

150 gr farin

150 gr margarine

1 æg

2 tsk revet appelsinskal

1 tsk ingefær

1 tsk kanel

1/2 tsk nelliker

1/2 tsk natron

...... honning, farin og margarine smeltes i en gryde - må ikke blive mere end håndvarm!

Så blandes hele skidtet sammen, husk natron skal rodes ind i melet så det bliver fordelt i den færdige blanding.

...... Så i køleskab til dagen efter.

....... bages ved ca 190*

 

Vanillekranse

500 gr mel

250 gr sukker

vanillestang

350 gr margarine

2 æggeblommer

..... Røres sammen

....... Bages v ca 200* - Pas på! Den slags tager LYNHURTIGT farve i ovnen!

 

Pebernødder

750 gr mel

250 gr farin

250 gr margarine

1/2 tsk bagepulver

2 tsk ingefær

2 tsk kardemomme

1/4 tsk peber

1 tsk kanel

2 æg

6-8 spsk fløde

.......Bages ved ca 200*

 

Klejner

2 æg

150 gr smør (rigtig smør)

165 gr sukker

1/2 dl fløde

1/2 tsk hjortetaksalt

1 tsk kardemomme

450 gr mel

....... Når dejen har ligget i køleskabet natten over,

kan man sagtens rulle det hele ud, vride alle klejnerne,

og så blot putte dem i f.eks fryseren til senere brug.

Husk dog at lade dem tø op stille og roligt,

så der ikke er vand/iskrystaller på,

når de puttes i den kogende olie.

Julehits

 

Hvornår er alle disse irriterende julehits vi konstant bombarderes med egentlig udkommet? ....

 

1847 > Peter Faber laver sangen "Højt fra træets grønne top".

 

1940 > "Når du ser et stjerneskud" - Sangen er fra Disneyfilmen Pinocchio.

 

1941 > Bing Crosby synger "White Christmas" - som er solgt i ca 50 mio eksemplarer.

 

1955 > Bioakustikeren Carl Weismann og Bent Fabricius Bjerre lader en gruppe hunde bjæffe sig igennem sangen "Bjældeklang". Sangen bliver et enormt hit i USA.

 

1969 > Julehittet "Søren banjomus" med Otto Brandenburg udkommer.

 

1975 > John Denver udgiver julepladen "Rocky mountain christmas" med titlen "Please daddy".

 

1984 > Gruppen Wham udsender hittet "Last Christmas".

 

1988 > "Jul - det´ cool". Dansk når det er bedst.

 

1994 > Shubidua har igennem årene lavet adskillige hits, men albummet "Shu-bi-40" floppede.

1998 > Over en fire årig periode blev denne sang spillet flest gange på P3 og P4. "Let love be love" af Remee.

 

2004 > Drengene fra Angora laver en fællessang "Jul i Angora" I dag er den stadig et hit.

 

2013 > Mads Langer´s " I en stjerneregn af sne" fra TV2´s "Tvillingerne og julemanden" er inde i varmen dette år.

 

2014 > I USA spås julealbummet fra a capello-gruppen "That´s christmas to me" en mulighed for at blive et hit.

 

Honningkage-huse

Når du alligevel har lavet dejen til honningkage-hjerterne hvorfor så ikke fortsætte, og lave det klassiske honningkage-hus?

Det er nemt!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1. Lav en skabelon ligesom nedenfor.

2. rul dejen ud, samme tykkelse som til figurer, skær ud efter skabelonen, bag det.

3. Der er to muligheder når det skal sættes sammen. Enten bruger man kransekage-glasur (lavet af æggehvide & flormelis) eller man smelter noget sukker i en gryde, og laver karamel. Personligt synes jeg glasur er langt det nemmeste, og så kan du samtidig bruge det til at pynte huset med.

 

 

Vanillekranse

Når man laver vanillekranse er der i princippet tre måder at gøre det på; Man kan trille dejen ud i fine små pølser, skære og dreje dem. Men dejen vil hurtigt blive klistret. Alternativt kan man vælge at bruge en sprøjtepose af stof, men det er hårdt. Den nemme løsning er at bruge en kødhakker. En elektrisk kan fint bruges, men det kan være tricky. En simpel Gl. dags med håndsving ér det mest elegante, og ungerne synes det er morsomt.

 

 

 

Når man lige vil have det sidste

dej ud af sneglen,

er her et nemt trick;

Tag et stykke køkkenrulle,

krøl det til en kugle, i tragten, og kør det igennem sneglen lige så forsigtigt, til det når udløbet - så er sneglen ren...

http://www.dengamleby.dk/jul/historiske-juleopskrifter/

Copyright © All Rights Reserved