Spisehjørnet

Madkulturen i Danmark

Ca 400 f.kr. Hippokrates anbefaler en diæt der skifter med årstiderne.

Dog anbefaler han at man generelt drikker rigeligt med vin.

 

År 1230 Middelalderens munke har en stor viden om kostens helbredende

virkning. Henrik Harpestreng anbefaler f.eks pastinak mod både

diarré, tandpine og svigtende potens.

 

År 1474 Vatikanets bibliotekar Bartolomeo Sacchi skriver "Om ærbar nydelse

og godt helbred" med både madopskrifter og moralske opbyggelige

tekster.

 

År 1727 "Accomplish´d Gentlewoman´s Companion" udgives som kogebog i

England, og bliver senere den første kogebog trykt i USA.

 

År 1799 Melchor Adam Weikard , der var livlæge for Ruslands Katarina d. Store,

advarer mod nybagt brød idet han mener at det kan "styrte selv det

stærkeste legeme i de dødeligste sygdomme". I øvrigt betragter man

hvidt hvedebrød som sundere end groft brød.

 

År 1837 I Danmark signalerer Madam Mangor´s "Kogebog for smaa

huusholdninger" nybrud. Bogen indeholder blandt andet fem

opskrifter på den nymodens kartoffel.

 

År 1847 Den tyske læge Alexander Göschen, hvis bøger læses flittigt i

Danmark, advarer om at "Agurkesalat kræver stærke maver, og må

kun nydes i ringe mængde".

 

År 1901 Kristine Marie Jensen skriver "Frøken Jensens kogebog". Inden

frøkenen dør i 1923, er kogebogen kommet i 27 oplag.

 

År 1905 Professor Christian Jürgensen , Danmarks første speciallæge i

ernæring og fordøjelsessygdomme advarer mod opbagte

sovser og stuvninger.Han mødes af indædt modstand fra

de nyligt oprettede husholdningsskoler.

 

År 1914 Den danske læge Mikkel Hindhede, der er vegetar og

opvokset med spartansk kost i Vestjylland, gør som en af de

første op med den antagelse, at kød er den vigtigste

ernæringskilde.

 

År 1954 Forfatteren Gertrude Steins partner udgiver "The Alice B. Tokias

Cookbook", hvor man blandt andet finder opskriften "Hashish

Fudge",- en blanding af nødder, frugt og pot.

 

1970erne.. Den første Karoline-kogebog lærer danskerne at lave mad, og

elske mejeriprodukterne. F.eks. "Fremmed mad" til de hjemvendte

charterturister, og "Nem mad" & "Mad med trykkoger" signalerer

at kvinden er kommet på arbejdsmarkedet, og nu har travlt.

 

År 1972 Den amerikanske læge Robert Atkins udgiver en slankebog baseret

på princippet om at undgå kulhydrater og i stedet spise mere fedt og

protein.

 

År 1973 Palle Fogtdal får den idé at udgive "Mad fra A - Z" opskrifter i samlesæt.

Det udgives af "Bo bedre" og kopieres af andre bladhuse, hjemmene

fyldes med samlehæfter og -kasser med tidens opskrifter.

 

År 1973 John Price, skuespiller og instruktør udgiver "Spise med Price".

 

År 1976 De første officielle kostråd ser dagens lys. "Spis magert, spar på

sukkeret, spis groft, spis varieret, spis ikke for meget".

 

År 1988 Opskrifter garneres med fortællinger i Roald Al´s "Kvinderne ud af

køkkenet" - Den bløde mands kogebog.

 

År 1994 Danmarks historiens måske populæreste kostråd ser dagens lys:

En dansk undersøgelse peger på at rødvin er godt for hjertet. Et

lille til moderat forbrug kan forebygge hjertesygdomme.

 

År 1997 Jamie Oliver "The naked chef" - prædiker enkelthed. Kokken inviteres

til at lave mad for Tony Blair i Downing Street nr. 10.

 

År 2005 Vi ser tilbage og længes mod kvalitet og ro, med bøger om

stenalderkost og "Simremad & ting der tager tid".

 

År 2006 Debatten om kostråd ligner nu en religionskrig, hvor kulhydrater og

ikke mindst kartofler fyger om ørerne. Videskabsjournalisten Tor

Nørretranders hævder, at lægen Arne Astrup fylder befolkningen

med bullshit.

 

År 2008 Vil man sælge kogebøger er det en god idé at starte på tv.

Brødrene Price bliver kult, først på Dr2 og senere på Dr1, og

så kommer kogebøgerne.

 

År 2008 Bogen "Kernesund familie - sådan!" lancerer et frontalangreb på

mælk, mel og sukker. Inden udgangen af året har bogen mange

tilhængere, og er solgt i over 80.000 eksemplarer. Sundhedsstyrelsen

advarer om at rådene kan være skadelige for børn.

 

År 2013 Endnu et officielt kostråd kommer til: "Spis mad med mindre salt".

 

År 2014 "Blomsterbergs skønne klassikere", går som varmt brød. På tv

sendes bagedyster i én uendelighed, og salget af "Bøger til den

søde tand" boomer.

Er der noget danskerne kan forenes om er det

diskussioner om mad, kultur og politik.

Og Karolines køkken må vel nok siges at have været en fast bestanddel af danskernes mad-univers igennem de sidste mange årtier...

Men hvordan ér det egentligt lige - det der med kogebøger, kostråd og politiske strømninger?

Copyright © All Rights Reserved